Jeg kan ikke alde være med at tænke om de mødre der føler at de altid får råd smidt efter sig sender nogle signaler de måske ikke tænker over eller er klar over.
Hvis man fx sidder sammen med andre og læsser af med de problemer man har med barnet i forhold til søvn og mad osv., så åbner man jo også op for at modparten kan give gode råd om hvad de gjorde, han/ hun skal jo stadig være med i samtalen. Og så er et godt råd da bedre end et intetsigende “ja, det er godt nok surt”.
Så har de gjort dig en tjeneste og du vælger selv om du vil bruge råddet eller ej. Jeg synes ærlig talt det er lidt småligt hvis man bliver sur ver at nogen prøver at hjælpe en, og det uanset om man lige bad udtrykkeligt om det eller om de gjorde det frivilligt.
↧
Af: Anne
↧