Jeg synes efterhånden at det er meget svært at sige eller gøre noget rigtigt i denne her sammenhæng. Enten er man for meget eller for lidt. Enten blander man sig for meget, eller også er man for uengageret i folks børn osv.
Ofte mødes et uskyldigt udsagn endvidere med en formodning om, at man har en skjult dagsorden om at bevise at vedkommende ikke gør det godt nok (denne konspirationsteori trives i bedste velgående i mange førstegangsmødres hoveder, inkl. mit eget da jeg var førstegangsmor – værst er det helt klart hvis udsagnet kommer fra svigermor eller en veninde med overskud!).
Jeg synes, at artiklen bidrager til denne fjendtlige/dårlige stemning mellem mødre, som jeg efterhånden har stødt på i mange forskellige former og sammenhænge (mit ældste barn er 5 år). Nej, det er ikke altid belejligt med “gode” råd, men som andre skriver, er det en måde at komme hinanden ved på og skabe dialog mellem mennesker og mødre.
Man skal jo sige et eller andet, og ofte viser man sit engagement ved at tale om børn. Man tager tit udgangspunkt i sit eget barn, for det er dér man har sin erfaring fra. Derfor kan man jo stadig være super glad på venindens vegne over at hun er blevet mor til en sød lille én.
Jeg mener, at du dræber dialogen, blandt andet ved i tankerne at skyde tilbage og påpege fejl ved mit barn eller i min opdragelse af barnet. Jeg skulle jo nødig komme og tro at jeg var noget eller vidste noget, når nu mit EGET barn ikke kan læse eller danse ballet som 3 årig. Og ville du egentlig lytte på mig hvis mit barn KUNNE læse eller danse ballet, eller ville du slå det hen med at jeg pacede det, hvilket på ingen måde stemmer ens med DINE værdier som mor? Nu dør dialogen for alvor…
Lad os få dialogen tilbage – på godt og ondt! Lad os snakke om dine, mine og deres børn! Lad os være åbne 
Og lur mig, om du ikke også kommer til at tage dig selv i at være “hende med rådene” (bare en gang imellem) når du om et par år står overfor en førstegangsmor og dit barn vokser op og du er pavestolt over at det sover igennem/spiser selv/smider bleen efter en succesfuld indsats fra dig/går lange ture uden at ville bæres hele tiden eller ryster den lille rumpe når du sætter musik på